Forordet fra Vejen til kvindens hjerte.

Vejen til kvindens hjerte - kort fortalt

"Hvornår skriver du en bog, der hedder Vejen til kvindens hjerte?"
 
Sådan spurgte en kvinde blandt tilhørerne til et foredrag i efteråret 1999. Vejen til mandens hjerte var netop blevet udgivet, og jeg svarede, at jeg syntes, at Vejen til kvindens hjerte skulle skrives af en kvinde. At jeg som mand ikke kunne skrive en bog om, hvordan kvinder er og har det.
 
Til det næste foredrag stillede en anden kvinde nøjagtig det samme spørgsmål i en tone, der venligt markerede, at hun syntes, at jeg skyldte kvinderne en bog med titlen Vejen til kvindens hjerte, når jeg nu havde skrevet en bog om, hvad mange mænd går og savner. Igen afviste jeg opfordringen med forklaringen om, at en mand ikke kan skrive om kvindens hjerte.
 
Da spørgsmålet for tredje, fjerde og femte gang dukkede op til foredrag, begyndte jeg at spørge kvinderne, hvorfor de syntes, det var en god idé, at en mand skrev om at finde vejen til kvindens hjerte.

 "Fordi mændene vil tage det mere alvorligt, når det er skrevet af en mand," svarede en af kvinderne.
 Det gjorde udslaget. Jeg begyndte at samle avisudklip og skrive oplevelser og idéer ned. Men jeg kunne stadig ikke se, hvordan jeg som mand skulle kunne skrive en bog om, hvordan kvinder er og har det.

 "Det kan du heller ikke," sagde en ven. "Men du kan skrive en bog til kvinderne om, hvordan de på en bedre måde kan fortælle en mand, hvordan han finder vejen til deres hjerter. Du er selv mand, og du har oplevet, hvor svært kvinder kan have ved at bede om tingene på en måde, så manden forstår. Og du kan skrive om mænds fejl over for kvinder, fordi du selv har begået så mange. Du har oplevet på din egen krop, hvor galt det kan gå. Og du har i din praksis som parterapeut set, hvor svært det er for kvinderne at bede om lige netop den form for kærlighed, de går og savner - uden at manden opfatter det som et angreb og en bebrejdelse."
 
Og det er sandt. Jeg har set, hvor mange lidelser kvinder må gå igennem, fordi de ikke kan få manden til at gøre og sige det, kvinderne så inderligt savner. Og jeg har set, hvor vrede og ulykkelige mænd kan blive, når de gør deres bedste på en helt forkert måde og river sig til blods i forsøget på at nå en kvindes hjerte.
 
Vejen til kvindens hjerte er smal og snoet, og tornekrattet står tæt på. Men belønningen, der venter, når man kommer frem, er det hele værd.

Nu ligger Vejen til kvindens hjerte klar. Med udgangspunkt i eksempler fortæller jeg, hvilke fejl jeg synes, at mænd og kvinder begår med det resultat, at vejen til kvindens hjerte bliver blokeret. Og derefter kommer nogle forslag til, hvad kvinder og mænd kan gøre for at få ryddet forhindringerne af vejen og nå frem til et mere åbent, nært, givende og kærligt forhold.
 
Ofte skal der ikke meget til for at få det bedre sammen. At tale ud på skift uden den andens afbrydelser er godt. At sige undskyld er godt. At fortælle helt konkret, hvad man ønsker, er godt. Kompromisser er gode.
 
Men det kan være helt utroligt svært at få sagt undskyld, at fortælle helt konkret, hvad man savner eller at have tålmodighed til at høre ordentligt efter og lade være med at afbryde, når den anden siger sin mening.
 
Der skal endnu mindre til, før forsøget på at nå kvinden mislykkes, og forhindringerne på vejen bliver endnu tungere og smertefulde at bære - for begge parter.

 "Vi skal være bedre til at kommunikere," hører jeg både mænd og kvinder sige. Men det er ikke problemet. Vi er verdensmestre i kommunikation. Det er viden, vi savner.
 Kvinden er oftest manden overlegen, når de to taler om, hvad der går godt og skidt i deres kærlighedsforhold. Og hvis kvinden bliver vred eller ked af det, skyder hun ofte med skarpt på manden, der lukker i som en østers, fordi han hverken har styrken eller våbnene til at kæmpe åbent med hende.
 
Men selv om kvinden er klogere følelsesmæssigt end manden, har hun næsten ingen viden om manden, eller om hvordan hun får ham til atter at åbne sit hjerte. Derfor er det utrolig svært for kvinden at få manden i tale og forklare ham, hvordan han finder vejen til hendes hjerte.

Jeg bilder mig ikke ind at kende mere end en brøkdel af sandheden om, hvordan man finder eller viser vej til kvindens hjerte. Vejen er ny, anderledes og personlig hos hver eneste kvinde. Og den ændrer sig løbende. Derfor skal denne bog betragtes som inspiration - ikke som en facitliste.
 
Det sværeste ved at skrive om kærlighed er, at man hele tiden kommer i tvivl. Er det nu også rigtigt, hvad der står? Undervejs finder man ud af, at man kun kan tale på egne vegne. Og at man faktisk ikke engang kan det. For levende mennesker ændrer mening løbende.
 
Men selv om man kommer i tvivl, er der et stort behov for, at almindelige mennesker fortæller om almindelige erfaringer med kærlighed i et almindeligt sprog. At dele erfaringer styrker os på vejen til hinandens hjerter. Vejen til kvindens hjerte er mine erfaringer.  
 
Og derfor vil jeg blive glad, hvis du som kvinde - eller mand - finder bare ét eksempel i bogen på noget, der passer lidt på dig, dit forhold og det, du savner. Jeg vil anbefale, at du understreger det og giver bogen videre til din kæreste og siger, at han - hun - kan nøjes med at læse det markerede afsnit - og ikke hele bogen.
 
Og husk at gøre det en dag, hvor I har det godt. Ellers kan du lige så godt slå din kæreste i nakken med bogen.
 
Jeg er lige fyldt 39 år. Jeg har selv været igennem en række kærlighedsforhold, elsket dybt og højt, kvajet mig ganske grusomt og fået hjertet revet til blods.
 
Allerede som ung journalist interesserede jeg mig meget for kærlighed og samliv, og derfor faldt det naturligt at tage en uddannelse som psykoterapeut for at blive bedre til at interviewe og gå tæt på. Det blev en langvarig, glædelig og smertefuld proces med at lære mig selv og andre bedre at kende. Jeg begyndte at opdage de fejl, jeg begår, og jeg opdagede, at jeg ikke kan slippe af med mine fejl, men lære at blive hurtigere og bedre til at sige undskyld og starte forfra igen med at gøre tingene på en mere rigtig måde.
 
Det er mødet med mine egne fejl, svagheder og smertenspunkter, der har sat mig i stand til at leve mig ind i andre menneskers problemer. Det er den øgede indsigt i min egen forvirring, der har givet mig evnen til at være rådgiver. Og når jeg prøver at hjælpe andre, hjælper jeg mig selv.
 
Jeg kan mærke, at jeg er nået langt, fordi jeg har tålt udmattelsen, smerten og fortvivlelsen undervejs på rejsen mod den indsigt og kærlighed, jeg har længtes efter at opleve.
 
På en måde savner jeg at være tyve år igen, fordi jeg dengang levede i illusionen om engang at kunne blive en følelsesmæssig lottomillionær, der badede sig i en evig tilstand af lykke, glæde og ro. I dag ved jeg godt, at lykken er lunefuld. Og jeg glæder mig over de få og ofte stærke glimt af lykke, jeg får med dages mellemrum.
 
Nogle gange mærker jeg lykken sammen med min datter, som er begyndt at tabe sine mælketænder. Nogle gange mærker jeg lykken sammen med min søn, der lige har fået sine to første mælketænder. Nogle gange mærker jeg lykken sammen med min dejlige kæreste, som har de smukkeste, lysende, grønne øjne.
 
Men hvor kan jeg også nogle gange blive irriteret på min kæreste og mine børn. Og bare have lyst til at være mig selv i et par timer. Og så tænker jeg: "Du er psykoterapeut. Du burde vide, hvordan man gør. Du burde ikke lave nogen fejl." Men det gør jeg - gudskelov. Jeg ryger ud i tornekrattet og bander, svovler og kæmper for at komme tilbage på vejen igen.
 
Det har været hele den hårde kamp værd i alle disse år. Det er sliddet værd, når jeg engang imellem i nogle sekunder, minutter og timer kan mærke, at der er helt åbent på vejene mellem mit, min kærestes og mine børns hjerter.

Og hvad er så vejen til kvindens hjerte, hvis man skal fortælle det kort?
 
Sagen er, at man ikke kan fortælle det kort, og derfor er det nødvendigt at skrive en hel bog. Men sagen er også, at man selv efter at have skrevet en hel bog om vejen til kvindens hjerte vil blive bedt om at forklare det kort.
 
Derfor:
  Vejen til kvindens hjerte - kort fortalt:
· Vejen til kvindens hjerte går gennem mandens omsorg og forståelse.
· Gennem jævnlige og dybe samtaler om, hvordan vi vedligeholder kærligheden.
· Gennem mandens opmærksomhed - uden at kvinden selv skal bede om den.
· Gennem mandens daglige bekræftelser af kvindens udseende.
· Gennem mandens daglige spørgsmål til kvinden om, hvordan det går.
· Gennem mandens daglige undersøgelse af, hvad der får kvinden til at respektere og
  dermed begære ham.
· Gennem mandens forklaring af, hvad der giver ham lyst til at være tæt på kvinden.
· Gennem mandens forklaring af, hvad der får ham til at tage afstand fra kvinden.
· Gennem kvindens skriftlige (så bliver hun hørt) forklaring af, hvad hun vil have af manden.
· Gennem mandens evne til at gøre kvinden glad og få hende til at smile og le, når hun mindst
  venter det.
· Gennem mandens evne til at vise, at hun er det vigtigste i hans liv.


Læs interview med Martin Østergaard om "Vejen til kvindens hjerte".