Forord til bogen

Udkommer 29. august 2008
på forlaget Lindhardt og Ringhof

 

Når jeg har haft et par i terapi, er jeg tit i vildt godt humør og har lyst til at kravle op på taget og råbe til alle, at jeg fx har fundet på en lille ny måde at løsne en af kærlighedens utallige knuder på. Der opstår en voldsom trang til at fortælle andre, hvad der kan ske, når man sidder i et par timers intens samtale om kvinder, mænd og den kærlighed, vi føler for hinanden.

  
En stor del af parterapien handler om at løse konflikter, og det kan blive rimelig ophedet. Jeg blander mig, siger min mening, holder med den ene mod den anden på skift og er ofte meget lidt terapeutagtig. Men der opstår også undervejs i kampens hede afslappede situationer, hvor vi alle tre bliver stille, og ingen har brug for at tage ordet. Stilheden betyder ikke, at vi er nået frem til en stor sandhed, eller at parrets problemer er pist forsvundet. Næh, det handler mere om, at der lige netop i det øjeblik er kontakt. Endelig er vi for alvor sammen og forbundet på en god og varm måde. Og det er på en måde hele formålet med terapien.

 
Sådan får jeg det også nu, mens jeg skriver. Der breder sig en fred i kroppen, og sindet ruller sig sammen som en tilfreds hund i sin lune kurv. En følelse af at det nok skal gå alt sammen. Den ro vil jeg gerne give videre med denne bog. Skrive om kærlighedens væsen og derved skabe ro og afklaring. Eller måske vække nogen af lang tids dvale.

 
Der findes ingen endegyldige sandheder om kærlighed, så bogen er ikke en lovtekst og bør ikke bruges som sådan. Formålet er i højere grad at fortælle, hvad der sker i hovedet på mænd og kvinder og inde midt i parterapien, når jeg prøver at hjælpe et par og deres kærlighed med at blomstre. Jeg siger, hvad jeg tænker og ser, og det er tilladt at være uenig. Jeg er ofte uenig med mig selv. Uenighed er et rigtig godt brændstof. Det gør os i bedste fald klogere på os selv og hinanden.

 
Når bogen hedder ”Flere veje til mandens hjerte”, er det ikke, fordi de mange veje til kvindens hjerte er uinteressante, tværtimod. Vejene til kvindens hjerte går bare ofte igennem mandens hjerte. Hvis kvinden skal være helt tilfreds, kræver det, at hun får den kærlighed af manden, hun savner. Og får afleveret den kærlighed, hun så gerne vil give ham.

 
Da jeg for mere end 10 år siden skrev på manuskriptet til ”Vejen til mandens hjerte”, anede jeg ikke, at bogen skulle blive en af årets absolutte bestsellere med mere end 50000 solgte eksemplarer. Da ”Vejen til kvindens hjerte” udkom 2 år senere, solgte den omkring 4000 eksemplarer. Mænd springer manualen over og er ikke meget for at få fortalt, hvad vi skal gøre, og slet ikke hvad vi gør forkert. Kvinder er langt mere nysgerrige på, hvordan manden er indrettet, og hvad man kan gøre for at komme tættere på ham. Kvinder elsker at lære af deres fejl. Alene det er en god grund til at skrive til kvinder om mænd.

 
Dengang ”Vejen til mandens hjerte” udkom, var jeg nyuddannet parterapeut uden den store erfaring, men alligevel er de fleste iagttagelser i den snart 10 år gamle bog skarpe og rigtige. Siden har der siddet mere end 2000 mennesker i sofaerne i min praksis. Par såvel som enkeltpersoner. Erfaringen er kommet i rigt mål.  

 
Når jeg genlæser ”Vejen til mandens hjerte”, kan jeg mærke, hvor usikker jeg var på mig selv, og hvor vigtigt det var for mig at kæmpe mandens sag og dermed beskytte min egen sårbarhed. Mandens sag er stadig central, men jeg er blevet mere opmærksom på, hvor meget jeg må kæmpe kvindens sag for at styrke mandens. Jeg mærker kvinders sorg mere tydeligt i dag. Måske fordi jeg personligt er blevet stærkere og mere erfaren og derfor tør mærke min egen følsomhed mere tydeligt. Var jeg mindre genert, ville jeg trille mange tårer i parterapien over alle de følelser, der vælter rundt i rummet.

 
Jeg er også blevet skilt igen. Jeg har godt nok ikke været gift nogen af gangene, men følelsen må være den samme. Mange gange har jeg tænkt, at det da er fanden til parterapeut, som er blevet skilt to gange og har to hold børn. Men så taler jeg i hvert fald af erfaring. Jeg trækker lige så meget på smertefyldte og glade personlige erfaringer som på erfaringer fra arbejdet i min praksis.

 
Og nu vi er ved det med erfaringer, så er bogen fyldt med personlige oplevelser fra en hel flok mennesker, jeg aldrig har mødt ud over som anonyme brugere af brevkassen på min hjemmeside. I den spæde start var det mig, der svarede på spørgsmål i brevkassen, men da brugerne fik mulighed for at svare på hinandens spørgsmål, overtog de ansvaret for nærmest døgnet rundt at reagere på hinandens brændende behov for respons på en problematik lige her og nu. Brevkassens inspirerende kraft har jeg trukket på adskillige gange, og jeg er meget taknemmelig for både den støtte og det modspil, jeg har fået.

 

Rigtig god fornøjelse med at finde flere veje til mandens hjerte.                         

                                                       København 2008


Køb et signeret eksemplar af "Flere veje til mandens hjerte" med en hilsen til dig - eller en du vil glæde - og få bogen tilsendt på udgivelsesdagen 29. august.